mandag den 20. juli 2009

Svar på de vigtige spørgsmål

Hvad svarede du da jeg den 8. maj bad dig besvare nogle vigtige punkter i artiklen "SEO behøver ikke koste alverden"?

Jeg skrev:
Så derfor skal du, før du kommer videre, gøre dig klart:

  • Hvordan er konkurrencen i din niche?

  • Hvordan er dit indhold?

  • Hvad er dine mål? På kort og på langt sigt...

  • Hvad er det du ønsker at opnå?



Hvordan er konkurrencen i din niche?
Er den konkurrence optimal? Kan du gøre noget for at placere dig bedre i forhold til din kundegruppe? Er der noget du har overset?
Husk: jo mere kreativt du tænker, jo bedre vil dine resultater blive. Du kunne skrive en spændende artikel om din niche, og frigive den gratis for at skabe interesse om din forretning på artikeldatabaser som f.eks. ArtikelPuljen.
Det virker langt bedre end de gamle pressemeddelelser hvor du mange steder først skal igennem redaktionernes presning af stoffet hvorefter kun meget lidt trænger igennem. I en artikel kan du linke direkte, og skriver du godt vil du skabe langt mere direkte interesse med direkte klik. Altsammen inden for ganske få timer.

Hvordan er dit indhold?
Hvis det er godt, hvordan kunne det så blive ENDNU bedre?
Hvis det er skidt, hvem kan du så outsource til for at få gjort dit indhold bedre?
Altsammen vigtigt at tænke over for kunderne støvsuger nettet, og nogle kundegrupper kan være meget specielle hvis ikke indholdet tiltrækker dem. Det er ikke DERES problem, men DIT, fordi det er DIG som vil sælge et produkt. Det er du nødt til at erkende for at blive bedre til at sælge.

Hvad er både dine kortsigtede og langsigtede mål?
Det er ikke noget mål at ville være "størst" eller "rigest"....
Amazon blev ikke nogen succes på at ville være størst i bogbranchen, men blev tværtimod en succes fordi de var de første til at gøre det sjovt at søge efter bøger. Når folk udfylder deres ønskelister (wish lists), så skaber det mersalg, og mersalg øger omsætningen. Amazon var aldrig blevet nogen succes, hvis de havde fastholdt den samme snobbede holdning du også finder inden for meget vinsmagning.
Det at købe bøger, cd'er og dvd'er er sjovt fordi du finder inspiration på deres sider. Afledt salg, som jeg tidligere har nævnt, er jo det, at folk ser noget de ellers aldrig havde fundet. Og danske sites er ved at tage ved lære, f.eks. Saxo.

Hvad vil du gerne opnå?
Sæt dig nogle delmål, og gør det derefter til din vigtigste prioritet at GENNEMFØRE dine mål. Det skal vi arbejde videre med i kommende artikler.

torsdag den 16. juli 2009

Ordentlige resultater

Som tidligere beskrevet handler optimering om LANGSIGTET opbygning af resultater — ikke kun den kortsigtede optimering af nøgleord, links, kommentarer m.v. Ordentlige resultater fokuserer ikke på seneste nyt om søgemaskinerne, men overholder samtlige retningslinjer i de ordentlige former for kodning.

Når vi tidligere sagde, at koden skulle VALIDERE, så grinede folk. Nok mest af alt fordi mange ganske enkelt ikke KUNNE kode i korrekt HTML. World Wide Web Consortium - W3 havde ellers for længst lavet et websted som gik i dybden med alt det, du som webdesigner havde brug for.

Grundlæggende har det meget med de programmer folk bruger at gøre. CSS befinder sig bedst som EKSTERN fil, ikke som indlejret CSS. Hele formålet med en skabelon er jo, at denne skal kunne genbruges... Hvorfor så indlejre samme kode i flere html-filer når det i stedet var muligt at linke til én ekstern fil som derefter kunne rettes i ét sted frem for flere steder i flere filer. Det sidste gjorde det langt mere sandsynligt, at noget blev overset, og dermed, at ændringer enten går tabt eller ikke gennemføres på hele dit site.

Den væsentligste forandring
Den væsentligste forandring når du virkelig ANSTRENGER dig er, at du har ordentlig kode, som kan LÆSES af søgemaskinerne. Når søgemaskinerne kan læse din kode helt uden semantiske problemer, så får du + i "feltet" kodning. Hvilket allerede kan give dig en plads i top-10 i nogle nicher.

Jeg har set talrige sider falde yderst hurtigt i søgemaskinerne netop fordi kodningen ikke var i orden. Det var åbenbart for enhver at nichen kunne invaderes helt uden konkurrence. Det er der penge i! :-)

Så når du kommer her, og vil have ordentlige resultater, så får du ordentlige anbefalinger der holder. Du KAN optimere dine sider, og hvis du følger denne blog vil du nå langt med søgemaskineoptimering af dine sider.

fredag den 10. juli 2009

Nicher frem for fyldstof

Når du ser overskriften "Nicher frem for fyldstof" undrer du dig nok over hvad jeg mener. Der er såmænd en meget logisk forklaring. Hvis du, netop nu, skriver om Michael Jacksons bortgang, så forsvinder du i mængden af folk der skriver om den nyligt afdøde kunstner. Dit indhold kan være nok så godt, men du vil med stor sandsynlighed få en relativt dårlig placering fordi talrige fans skriver en masse rigtig lange indlæg om deres store idol.

Hvis du derimod skriver om en mindre kunstner som knap så mange interesserer sig for, rammer du en niche. Det kunne være Farrah Fawcett eller Karl Malden. Begge er kendt blandt det voksne publikum. Men altså ikke stjerner med flere millioner der følger. Ikke at det gør dem spor mindre, rent kunstnerisk betragtet. Men dine chancer for at score højt på navnet Farrah Fawcett er langt større end på Michael Jackson.

Når du derfor lytter til nogle SEO-eksperter vil de forsøge at sælge dig ideen om Michael Jackson ud fra mængden af søgninger, men i sidste ende vil koncentration og fokus på din egen niche give mest. Særligt fordi det som i alle andre former for marketing handler om at nichen er uforstyrret hvorimod high end søgninger har mange konkurrenter.

Jeg vil derfor anbefale dig at bruge sommeren til at skaffe FOKUS til dine blogs. Sørg for at læse ALLE teksterne her på bloggen. Hele indholdet hænger sammen, og der fyldes løbende på denne gratis ressource for at du kan få langt bedre resultater med dine egne optimeringer.

God wekeend. :-)

fredag den 3. juli 2009

Der er flere veje frem...

Der er flere veje frem. Engang sagde man "alle veje førte til Rom", og der er noget om snakken...

Du kan automatisere meget, men dit INDHOLD skal først og fremmest være i orden. Formålet med søgemaskineoptimering er at fremhæve dit indhold på en sådan måde, at du får MERE TRAFIK. Men trafik gør det ikke alene.

Dit websted skal være brugervenligt, og der skal være klare formål med hver side. Alt det med at lave en hel webshop er meget praktisk for en tøjbutik, men i salget af e-bøger vil du sælge tingene enkeltvis. Hvis du først opbygger en hel webshop med e-bøger fortaber mange formålet med søgningen efter bøger, og i sidste ende risikerer du at andre løber med salget af en lignende bog i forhold til noget du har lavet.

Så indholdet skal passe til branchen.

Dernæst skal du sørge for at finde ud af hvordan dine kunder tænker. Når der er specielle hændelser i folks liv er det en god idé at lave noget tilsvarende. Årets sommertilbud, eller årets juletilbud etc.

Jo bedre relationer du skaber med dine kunder, jo større er chancen for at de køber. Det kaldes konvertering, og det vil jeg skrive mere om i den kommende uge.

God weekend. :-)