mandag den 12. juli 2010

Det er resultaterne der tæller

Som jeg skrev i artiklen "Når ... siger det, så må det være rigtigt", så er der mange forskellige råd i SEO-branchen. Nogle virker rigtig godt, og andre virker mindre godt.

Faktum er, at du ikke formelt kan bruge en uddannelse til noget rent SEO-mæssigt. Der findes nemlig endnu ikke nogen uddannelse i emnet. Det burde der måske gøre, for ganske som du kan blive kandidat i markedsføring, så¨burde man måske også indføre en uddannelse i søgemaskineoptimering...

Problemet med mange uddannelser er bare de formkrav der stilles. Du kan godt tage en eksamen ud fra situationen i 2010, men hvis du pakker din erfaring sammen et par år, så er alt måske ændret i 2012.

Der vil naturligvis altid være grundlæggende ting som formodentlig altid vil fungere, men det er, som bekendt, sværest at spå om fremtiden - også hvad angår søgemaskiner.

Det er næppe nogen skole, der turde strikke et program sammen, for hvis de skal have de bedste rammer for eleverne, så kommer det til at koste kassen - og samtidig er det ikke akademikere der er brug for.

Med andre ord: selvom det strider mod den akademiske måde at tænke på, så ville den eneste uddannelse der virkede i søgemaskineoptimering være hvis du fik fat på dem som KENDER begreberne. Vi har et stigende antal mennesker som taler meget om SEO, men det sker som regel til meget høje priser, og flertallet af de nye eksperter er langt fra pengene værd.

I mange situationer kunne du lige så godt selv skrive en del materiale og rundkaste dette efter din egen "version" af den hellige gral som at kaste fem- eller sekscifrede beløb efter noget som desværre kun virker meget kortsigtet. Det underlige er, at den slags bureauer bagefter erkender deres fejl, men især er villige til at indgå forlig hvis du ikke bagefter udtaler dig om deres fejl. Den slags er ren pression, for hvis de leverer noget bras burde det være fornuftigt at kunne advare andre.

Men dér har fuskerne en kæmpe fordel: en eventuel retssag koster mange penge, og dansk erstatningsret er bestemt ikke altid til den skadedes gavn. For at sige det ligeud, så kan et smalt forlig være sjovere end en lang og opslidende kamp hvor du i sidste ende ikke får stort mere, og desuden måske ender med et mavesår.

Derfor lyder anbefalingen i dag på, at vi burde få lavet nogle formelle rammer for SEO som gav en certificering af at vedkommende konsulent faktisk véd noget om sit emne. En brancheforening kunne fjerne en del fuskere fra reklamerne om SEO.

1 kommentar:

Net Optimering sagde ...

[Max field length is unknown]
[Max field length is unknown]
Den person, der arbejder i denne linje skal være godt bekendt med alle den seneste opdatering af Google algoritme, således at de ydelser, som de leverer til kunden er alle juridiske og autentiske. Meget godt sagt. At være en SEO ekspert, jeg kender den grundlæggende terminologi af arbejdet. Jeg har søgt så mange ting om SEO og en af den hjemmeside, som jeg fandt meget nyttigt er Netoptimiring, hvor de fortæller om Seo Uddannelse seerne skal besøge deres på én gang