torsdag den 4. februar 2010

Sådan bygger du en god blog — del 2

Dette er en fortsættelse af artiklen "Sådan bygger du en god blog - del 1", og denne gang skal vi kigge på de fem næste vigtige punkter for at du kan bygge en god blog.

De fem første punkter var:

  • Et godt navn

  • Indholdet

  • Design

  • Kommentarer

  • Grafik



De fem næste punkter er:

  • Nyt tema hver måned

  • Linkkataloger

  • Debatfora - brug signaturen

  • Brug widgets

  • Udskiftning af bannerreklamer



Nyt tema hver måned
Jeg havde på min "Tjen penge i din fritid — på nettet"-blog stor fornøjelse af at skrive om et bestemt emne i en hel måned. På den måde fik jeg f.eks. sat fokus på nicher på en meget direkte måde, og det blev til 23 forskellige ideer som kunne motivere folk til deres egen indbringende blog. Der var flere der kom godt i gang, og det er ganske motiverende når ens indhold bliver LÆST og BRUGT.

Linkkataloger
Linkkataloger kan være mange ting. Nogle påstår at DoFollow og NoFollow giver stor forskel i værdien af links, men jeg vil stadig påstå, at jeg har haft stor effekt af linkkataloger hvor der var sat NoFollow på links fordi det var RELEVANTE kataloger. Hvis du sætter Google Alerts på dit navn vil du også opdage, at Google indekserer kommentarer på NoFollow-blogs.

Så linkkataloger kan bruges til at brande dit navn (og din blog) på relevante steder så du BÅDE får organisk trafik og trafik fra søgemaskinerne.

Debatfora - brug signaturen
Hvorfor bruger du ikke muligheden for at vise dine links i din signatur? Hvis folk er interesserede i det du skriver kan du hente mange besøgende ved at fortælle noget spændende i din signatur. Det relaterer ikke direkte til søgemaskinerne, men når du skriver på et forum som bliver indekseret kan selv et par enkelte indlæg blive til en hel del ekstra trafik, så hvorfor ikke bruge denne oplagte chance?

Brug widgets
Widgets kan bruges til at kombinere f.eks. hvad der bliver skrevet om dit emne på Twitter, til at vise hvad du for nylig har skrevet på Twitter eller Facebook eller f.eks. vise RSS-feed af de 5 nyeste artikler på andre af dine blogs.

Det er kun kreativiteten som sætter grænsen, og du kan lynhurtigt få en visuelt behagelig blog når du kombinerer de rigtige farver med godt - og relevant - indhold som derved kan supplere dine artikler.

Udskiftning af bannerreklamer
Du bør huske at alle opdateringer på dine hjemmesider er vigtige, og det er udskiftning af bannerreklamer også. Du kan læse mere om det i min e-bog "Sådan tjener DU penge på bannerreklamer".



Hvis du holder dine bannerreklamer opdaterede kan du flerdoble din omsætning på din blog eller hjemmeside, så hvorfor ikke se at få læst e-bogen?

Supplerende ideer når bloggen er kommet godt i gang:


  • Gæstebloggere til at skabe krydderi på bloggen

  • Artikler fra artikeldatabaser

  • Sociale medier - Twitter og Facebook

  • Annoncering på nyhedsgrupper



Gæstebloggere til at skabe krydderi på bloggen
Det kan ofte være en god idé at få en anden til at skrive om ting du ikke selv skriver så godt om. Hvorfor ikke give andre chancen for at få deres indhold offentliggjort når det samtidig gavner din egen blog?

Artikler fra artikeldatabaser
Der er ingen grund til at genopfinde hjulet, og derfor kan artikler fra artikeldatabaser være en god kilde til information for dine læsere. Det sparer alle parter for en masse tid, og har en positiv effekt på din blog når der kommer nyt indhold. Husk dog, at give til kende hvorfra indholdet stammer. Du ønsker ikke at få straf for identisk indhold flere steder. Det kan ikke betale sig for dig at miste effekten af alt det gode arbejde ved at lave en enkelt fodfejl, vel? :-)

Sociale medier - Twitter og Facebook
Du kan lige så godt bruge både Twitter og Facebook til at annoncere det nye indhold på dine blogs. Der sidder måske en af dine venner derude med samme problem som du lige har løst, og det er da super hjælp at du deler dit indhold med andre.

Det eneste du så skal huske er så også at dele andre ting ved siden af indhold på din blog da din Twitter konto ikke er et RSS-feed. Du må gerne deltage i diskussioner med andre for det giver altsammen et positivt indtryk af dig som person, og du når langt hen imod et salg når du deler din tilværelse med andre.

Annoncering på nyhedsgrupper
En meget overset ting er annoncering på nyhedsgrupper. Ganske som links i signaturer medvirker til at skabe links når et forum bliver indekseret i søgemaskinerne, så er det også en god idé at fortælle om dit indhold på relevante nyhedsgrupper. Disse grupper har ofte meget vidende mennesker som søger god information om bestemte emner. Når du deler dit indhold med dem, kommer det frem til de rigtige mennesker.

God arbejdslyst med din blog. :-)

Ingen kommentarer: