Viser opslag med etiketten linkbuilding. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten linkbuilding. Vis alle opslag

torsdag den 13. december 2018

En rigtig dårlig nyhed for SEO-folk

I dag er jeg nødt til, efter over syv års tavshed her på denne blog, at komme med en rigtig dårlig nyhed. Det er en nyhed, som ingen SEO-folk bryder sig om, at give, men den er absolut nødvendig, fordi den kan få stor indflydelse på et af elementerne i din SEO, nemlig linkbuilding.

fredag den 29. april 2011

Udvid dit ordforråd

Et vigtigt mål hvis du skal arbejde med blogs er, at udvide dit ordforråd. Ikke alene fordi synonymer er gode til at skabe variable ankertekster, men sandelig også fordi det gør dit sprog mere levende. Der er intet så kedeligt at læse som en ren søgemaskineoptimeret tekst, som gentager de samme formuleringer i et forsøg på at skabe den rette ordblanding til denne optimering.

I den forbindelse er jeg stødt på en spændende blog hvor de netop kører alfabetet igennem, og efterlyser ord som starter med et bestemt bogstav med regelmæssige mellemrum. Du kan se bloggen her: ABC Scandinavia.

Jeg har bidraget med en del ord, og for hvert bogstav har det været lækkert at tænke i nye baner. Et projekt som udfordrer hjernen på en sjov måde, ganske som når vi hygger os med en kryds og tværs i ny og næ.

Det må nemlig gerne være SJOVT at skabe backlinks - både via kommentarer, men også den generelle branding hvor du gør opmærksom på dig selv gennem relevante indlæg hist og pist. Den som unikt fokuserer sin linkbuilding på KUN at skrive på DoFollow blogs vil gå glip af en hel del i forhold til den som netop tænker i BÅDE søgemaskiner og virkelige brugere.

Jeg får større respons på en velplaceret kommentar på en NoFollow blog som MANGE læser frem for at fokusere på rene DoFollow blogs med kommentarer som intet siger for de besøgende som læser kommentarerne.

God weekend - og held og lykke med udvidelsen af dit ordforråd. :-)

mandag den 1. juni 2009

Mere om at skaffe gode links

Som jeg tidligere skrev kan du profilere dig på flere måder. Brug links i signaturer på fora, hav et link eller to i ting du skriver på Usenet. Sæt relevante links til dine artikler på din(e) blog(s) på Twitter, på Facebook m.v. Skriv hubs på Hubpages.com, lav små temasider rundt omkring med godt og relevant indhold der passer godt til dine nøgleord og din niche.

Alt dette er LinkBUILDING 101.

Næste skridt er at skaffe dig relevante links fra dem som supplerer dig i din niche. Kontakt andre hjemmesider og skab strategiske venskaber. Quid pro quo - noget for noget. Du har mange muligheder for gensidig linkning som styrker din position ved at andre ser din blog og måske begynder at læse den.

Hvis jeg har 50.000 læsere på min blog, og du får bare 1% af dem som besøgende kan du måske få halvdelen som faste læsere, og pludselig giver bare ét link til din blog dig 250 faste læsere. Kan du se hvordan det pludselig gør det både sjovt, og økonomisk rentabelt at skabe linkBUILDING udover det rent søgemaskinemæssige?

Du får nemlig ikke det store ud af at side-A linker til dig (side-B) når I linker gensidigt til hinanden — i hvert fald hvad angår søgemaskinerne. Men som beskrevet ovenfor kan det blive MEGET positivt, i en opstartsfase, at skaffe sig flere hundrede faste læsere på bare ét link.

Hvorfor er der ikke flere der gør det?
Der er to muligheder:


  • Folk UNDERVURDERER værdien af deres egne sider

  • Folk er FOR GENERTE til at bruge disse tricks



Folk der undervurderer værdien af egne sider
Når ikke folk tænker på værdien af et link kan det bero på flere ting, men fælles for denne tankegang er, at mange undervurderer deres eget indhold. De synes egentlig ikke de "fortjener" at blive linket til, og derved undersøger de ikke muligheden. Stor fejl.

Folk der er for generte til at bruge disse tricks
Nogle føler, at det er over-smart eller lidt småfrækt at spørge om et link, men alle andre gør det, så hvorfor skulle du ikke også undersøge muligheden? Du har alt at vinde, og intet at tabe ved at prøve det...

Stay tuned for mere om linkBUILDING og søgemaskineoptimering. Hér på bloggen får du direkte tips som du straks kan bruge. God læselyst.