onsdag den 7. april 2010

Dine kommentarer er velkomne

Her efter den veloverståede Påske har jeg undret mig en smule over, at der ikke endnu er kommet ret mange kommentarer her på bloggen. Det får mig i kridthuset med en lille opmuntring til at du er velkommen til at kommentere. Faktum er, at jeg ikke kan tilpasse indholdet hvis ikke jeg får nogen tilbagemeldinger på hvad du mangler informationer om.

Jeg forsøger at tilpasse stoffet så det passer for begyndere, men jeg er nysgerrig. Hvad er DIT udgangspunkt. Læser du bloggen for at få ideer til en webshop, en blog, en hobby-hjemmeside, eller har du et helt andet perspektiv? De iblandt jer som giver kommentarer kan være med til at FORME indholdet så det passer til jeres perspektiv.

Jeg skriver jo nok alligevel en del supplerende, men målretningen er vigtig, for jeg vil jo gerne skrive så relevant som muligt.

Når jeg f.eks. giver ideer til hvordan du kan få feedback på din hjemmeside ved at annoncere den som et tip på kandu.dk så er det jo ikke fordi jeg ikke i forvejen anbefaler, at du tester dit website blandt venner FØR du begynder at annoncere hjemmesiden. Jeg forudsætter faktisk at du allerede HAR testet blandt familie og venner med interesse for dine projekter.

Det skyldes jo, at mit udgangspunkt måske er en smule anderledes end de fleste andres. Jeg ville synes det var irriterende at få en dårlig anmeldelse af ens hjemmeside hvis der var tale om rene begynderfejl. Bl.a. derfor jeg har linket til flere kilder hvor du kan hente informationer om det at lave webshops. Martin Thorborg, forfatteren til E-Pusher, laver jo blandt andet Thorborgs Talkshow, hvor du kan hente masser af inspiration til din webshop. Thorborgs Talkshow er GRATIS, og er medvirkende til at brande Martins navn, så du også gerne skulle tænke på ham når du en dag mangler en bog om iværksætteri.

På samme måde skriver jeg også en masse artikler fordi det supplerer de hobbies jeg har på nettet. Det være sig inden for politik, online indtjening, økonomi m.v. Altsammen steder hvor de gratis produkter gerne skulle medvirke til at give en forsmag på kvaliteten i det jeg skriver. Når du bagefter mangler en e-bog om de emner jeg beskæftiger mig med, er det jo mindst lige så naturligt at du tænker på mit navn når du f.eks. mangler information om bannerreklamer eller det at tjene penge online.

Jeg mener vi alle kan medvirke til at hjælpe hinanden, og derfor skrev jeg også for nylig artiklen "Ingen grund til at genopfinde hjulet." Hvis jeg kan medvirke til at andre får solgt deres materiale, når det er af høj kvalitet, generer det mig ikke det fjerneste. Tværtimod. Skulle vi konkurrere om det samme marked ville det hele lynhurtigt blive kedeligt.

Når du derimod læser noget inspirerende om at lave din egen webshop, og bagefter klikker på et banner og opretter et webhotel kan jeg tjene præcis det samme (eller mere) i forhold til hvis jeg solgte en e-bog selv, så hvorfor ikke skabe en win-win situation hvor ALLE får gavn af indholdet?

Det er i hvert fald min filosofi. Ved at dele, og skabe øget viden, får alle glæde af det jeg skriver, og det skulle jo gerne være MOTIVATIONEN bag det at dele sin erfaring og viden, ikke sandt?

Din kommentar er velkommen. :-)

2 kommentarer:

Bredbånd priser guide sagde ...

Super motiverende indlæg! :)

SEO for begydere - den anden blog sagde ...

Denne kommentar kunne måske ligne en flabethed - men det er på ingen måde meningen.

Jeg har lige skimmet din blog og kan se, at du skriver meget, du dækker forskellige emner, du har regelmæssige opdateringer - og alligevel PR=.
Det forstår jeg ikke. Har du selv et bud?