torsdag den 7. maj 2009

Det KOMPLETTE webdesign

Når du skal gennemføre det KOMPLETTE webdesign, så er der flere ting du bør tage hensyn til, udover det rent SEO-mæssige. Det nytter nemlig ikke noget, at optimere til søgemaskinerne, hvis dit indhold ikke bagefter tiltrækker rigtige menneskers opmærksomhed.

Hvordan får du dine besøgendes opmærksomhed?
Der er flere måder at fange, og fastholde, folks opmærksomhed på. Nogle af disse ting handler om hvordan folk FORVENTER din hjemmeside fungerer. Med til dette hører:


  • Folk vil gerne have et søgefelt - alle er vant til at søge efter det indhold de ønsker.

  • Blå er linkfarve - brug det, for alle genkender farven

  • Du skal skrive kort og præcist - folk har travlt, og jo lettere din tekst er at læse, jo flere vil du se kommer tilbage igen og igen...



Folk vil gerne have et søgefelt - giv dem et søgefelt
Hvis du har en netbutik vil du opdage, at feltet "varesøgning" er blandt de mest brugte funktioner i hele din hjemmeside. Folk vil direkte frem til det produkt de søger, og efterlyser. Når du så bagefter skal lære lidt af Amazons måde at sælge på, så kan parallele produkter også sælge.

Hvad er et parallelt produkt? Hvis folk køber en skjorte, kan et slips være et parallelt produkt, eller en butterfly, eller for den sags skyld en slipsenål. Folk der HAR et slips i forvejen har måske ikke slipsenålen, og vupti så har du et ekstrasalg.

Det samme gælder alle andre interessante ting. Folk vil frem til det indhold de søger, og det bør du udnytte.

Blå er linkfarve
Blå forbindes af de fleste med at være en linkfarve. Hvis du gør den rød vil du opdage, at mange ikke kan finde dine links. Til gengæld kan du sagtens bruge rød som hover-farve. En hover-farve er den farve linket får når musen er oven på dit link. Så ved brugeren at han/hun har ramt rigtigt hvis vedkommende klikker.

Skriv kort og præcist
Vi kan lige så godt sige det med det samme. Alle har travlt, og derfor er det en god idé at skrive kort og præcist. Så kan alle modtage dit budskab. Da du naturligvis tiltrækker begavede læsere behøver du ikke bruge tid på at skære alt ud i pap. Vis respekt over for dine læsere. Hvis der skulle være en enkelt som ikke forstår det du skriver kan vedkommende altid lægge en kommentar, og så får du en ekstra chance for god kommunikation, og at hjælpe andre.

Vi fortsætter i morgen med flere gode tips om søgemaskineoptimering.

Ingen kommentarer: